Strange Cecilie < Tilbage 
Beyond      
Cecilie Strange er blevet kaldt den danske jazzscenes nye saxofonstjerne. Hun har spillet tenorsaxofon siden, hun var 12 og har som ung studeret musik både i Odense og New York; studier, der kombineret med kunstneriske talent og vilje har skabt et unikt udtryk, både sjælfuldt, raffineret og modent. Cecilie Strange’s nye album, BEYOND er en velkommen efterfølger til BLIKAN fra 2021, som gav Cecilie international anerkendelse via rablende anmeldelser, ikke mindst de fire ud af de næsten uopnåelige fem stjerner i det feterede amerikanske magasin Downbeat. BEYOND beskrives som nordisk i sin tone, ja, der er nok nogle, der vil kalde udtrykket både melankolsk, intimt og eftertænksomt. Og med Cecilie Strange som kapelmester løftes hendes materiale op på et fornemt niveau i aldeles telepatisk samspil med hvad, hun selv beskriver som sit ”drømmehold”, bestående af pianisten Peter Rosendal, bassisten Thommy Andersson og trommeslageren Jakob Høyer, der også akkompagnerede Cecilie på hendes to foregående albums. ”Den gensidige forståelse og vores musikalske kemi giver mulighed for en friere tilgang til ensemblespillet,” fortæller Cecilie. ”Der var ingen diskussioner om, hvem der ville tage hvilken solo. Vi stillede simpelthen op i en cirkel og spillede med et usagt mål om at opløse grænserne mellem det improviserede og det komponerede.” Albummet er dedikeret til dem hun elsker og dem hun har elsket og mistet. Således er åbningsnummeret The Alices of My Life skrevet til den bedstemor, hun mistede, da hun var otte år gammel, samt til sin datter, som begge deler navnet ’Alice’. Byssan Lull er en fortolkning af en vuggevise som Cecilie nu synger for sine børn, Where My Heart Lives er dedikeret til hendes mand, Midnight Sun Upon Saltværsøya er inspireret af midnatssolen på en lille ø ud for Norges kyst, New Life er en hymne til den nyfødte søn og The Great Grand er en hyldest til hendes 95-årige bedstefar. Resultatet (med tilføjelse af gæste-vokalist og percussionist Josefine Cronholm på to numre) er en uimodståelig samling numre både sanselige og besjælede.

Cecilie Strange (ts), Peter Rosendal (p), Thommy Andersson (b), Jakob Høyer (d).

The Alices Of My Life / Byssan Lull / Where My Heart Lives / Midnight Sun Upon Saltværsøya / New Life / Great Stand.

Normal pris:  129,50
Medlems pris:  119,50

   
 
EAN:  5709498111223
Label:  April
Prod. varenr.: